Julies dagbog 24.11.2019
24/11/2019
Kære dagbog.
I dag så vi Babinda Boulders. Jeg synes det er svært at forklare, hvordan det så ud, men det var flot, og vi badede der også. Da vi var færdige med det, så vi Josephine falls, der er et vandfald. Der badede vi også.
Nå, nu kommer vi til det mere interesante. I går var vi nemlig ude på en lille sand ø, med en masse fugle, og et MEGA, MEGA, MEGA, flot rev. Der dykkede vi med en havskildpadde, jeg spottede!!!!!! Det var en af mine største drømme, så det var mega fedt! Koralrevet var virkelig flot, meget flottere end det vi så den anden dag fra båden. Det her rev vi så, var virkelig MEGET mere farverigt og meget smukkere. Der var også rigtig mange skørere, smukkere og sjovere fisk. Vi så også rokker og så selvfølgelig den store, smukke, søde havskildpadde. Det var en fantastisk oplevelse og den bedste dag på rejsen ever!
I forgårs var vi henne i et krokodillecenter, hvor vi så koalaer, kænguruer og flere dyr. En koala er mit nye ynglings dyr, sammen med en havskildpadde. På krokodillecenteret så vi selvfølgelig også krokodiller. Vi var på en båd og så krokodiller, som bland andet blev fodret. Vi så også en mand der drillede en krokodille. Nogle gange kunne man godt blive lidt nervøs, f.eks. da han stod med bare tæer i vandkanten/vandet.
Julies dagbog 21.11.2019
21/11/2019
Kære dagbog.
Hawaii var mega fedt, og havde en vild god tøjstil. Men Australien er federe! Og Australien har endnu bedre tøjstil!
Selvom vi kun har været i Australien i 6 dage nu, er det det fedeste land jeg har været i. Ærgerligt, at vi kun skal være der en måned. Lige nu er vi i Cairns, hvor vi bor i en ok stor lejlighed. Her slapper vi mest af, laver skole og bader. Der ligger et havnebassin 10 minutter herfra. Omkring havnebassinet er der små restauranter, isboder, park med grill og en stor legeplads med vandland. Nogle gange er der også marked. Havnebassinet ligger lige ud til en slags dårlig strand, hvor der altid er pelikaner. I går var de rigtig tæt på. I går var vi for resten ude og snorkle fra en båd. Hvis man ser bort fra søsygen, var det noget af det fedeste jeg har prøvet! Der findes bare ikke noget smukkere end livet under vandet. Vi stoppede 2 gange og så alle mulige flotte og skøre, farverige fisk. Korallerne var også vildt flotte. Det var også meget flottere end den der strand på Hawaii. Udover at snorkle har vi også været i en mall, hvor jeg fik en badedragt. Jeg skulle også have haft et par sko, men det nåede vi ikke, så skoene hentede vi i dag. Vi har også kørt med et meget gammelt tog. De sagde at det var en af de smukkeste togture, men efter alt det vi har set, var det ikke noget særligt. Men vi kom til en meget lille, rigtig hyggelig by. Der var vi inde i en sommerfuglecenter og vi smagte krokodille for første gang. Krokodille smager af en blanding af fisk og kylling. Og så har vi også været i havnebassinet, hvor Lærke er i gang med at lære at svømme. I dag var vi også i havnebassinet. Engang glædede jeg mig ikke så meget til Australien, fordi der var så mange farlige dyr. (Og det er der også. Vi mødte f.eks. en som var faldet ned i en busk og så havde en slange bidt hende). Der glædede jeg mig rigtig meget til New Zealand, men jeg ved ikke lige, hvor meget jeg glæder mig til det mere, for jeg fandt ud af at der er lige så koldt som en dansk sommer…
Julies dagbog 7.11.2019
07/11/2019
Kære dagbog.
I dag kommer min morfar og hans kone Hanne (som ikke er min mormor. Hun kommer til Australien). Vi startede med at pakke. Så kørte vi derhen, hvor vi er nu. Det er et ok stort hus, hvor vi har en smuk udsigt ud over Honolulu, der er en by der er på Hawaii. Bag Honolulu ligger stranden som vi også kan se. Honolulu er en stor by, der minder en lille smule om New York. Bygningerne er ikke helt så høje som dem i New York, men de er høje.
Nå, men vi kunne først få huset ca. kl. 4. Så vi havde lige lidt tid til at kigge lidt i et shoppingcenter, hvor Lærke fik et par lyserøde Nike sko.
Da vi var færdig med centeret, kørte vi op til vores hus, hvor vi ventede på morfar og Hanne. Vi ventede, ventede, ventede og ventede i noget som føltes som 100 år. Da de endelig kom, havde der været helt mørkt i lang tid.
Julies dagbog 6.11.2019
06/11/2019
Kære dagbog.
Så kom vi til Hawaii, og det er allerede rigtig fedt. Lige nu bor vi i et ok stort hus (altså i forhold til hvad vi plejer). I går spiste vi morgenmad på en morgenmads restaurant. Derefter gik vi en meget lille tur langs stranden, og da vi var færdige med det skulle vi selvfølgelig også bade. Det er en rigtig, rigtig lækker hvidsandet strand med turkisfarvet hav, og koralrev med farverige fisk.
I dag slappede vi først af og så skulle Jacob og min far til frisør. Da de havde været til frisøren, kiggede vi i butikker, og min mor og min far fik også købt noget. Det er fedt at komme tilbage til nogle bedre butikker end dem i Costa Rica. Det er også fedt at dem her på Hawaii taler engelsk. Så kan de altid forstå hvad man siger i stedet for at man skal til at lave tegn og fagter, fordi at de ikke kan engelsk og vi ikke kan spansk.
Da vi var færdige med byen, skulle vi op at gå en tur på et bjerg, med udsigt over den smukke strand og vores hus. Det var hyggeligt og sjovt. Bagefter det, tog vi på stranden. Vi badede ikke så meget, men lavede sandkager ligesom sidste gang vi var på stranden. Jeg bliver aldrig for gammel til at lave sandkager. Man kan gøre sig så kreativ, og man kan lave mønstre som viser sig når man skærer kagen over.
Julies dagbog 2.11.2019
2/11/2019
Kære dagbog.
I dag fik vi købt det vi manglede nede i byen. Lærke fik en sommerfuglemagnet, og en bamse der forstiller en abe. Jacob fik en nummerplade, min mor og far købte en plakat og nogle små træfigurer. Min mor købte også en kjole og en halskæde, og jeg fik en nederdel og en mini plakat.
I morgen kører vi hen til et andet hotel, hvor vi skal overnatte en nat. Efter at vi har gjort det flyver vi til Hawaii. Det glæder jeg mig til, men det er også lidt trist, at vi skal væk fra Costa Rica. Jeg tror jeg kommer til at savne Costa Ricas grønne natur, men jeg er også lidt glad for at komme væk fra alle de klamme insekter, som enten invaderer hotelværelserne eller er dødsensfarlige.
Nu har vi været i Canada, USA og Costa Rica, og Costa Rica har været det bedste land. Men det var også fedt i Canada, fordi vi har familie der.
I dag spiste vi forresten morgenmad inde i byen på et Bakery. Maden smagte dejligt, men der var så fyldt, at der kun var et firmandsbord tilbage som vi tog.
Julies dagbog 1.11.2019
1/11/2019
Kære dagbog.
I dag har vi været inde i byen, hvor vi kiggede i butikkerne og spiste frokost. Vi skal også derind i morgen, fordi Lærke blev sløj, så vi nåede ikke at købe de ting vi skulle.
I går var vi på chokoladetur. Det var rigtig sjovt, og vi havde en sød guide, der hedder Andrea. Der smagte vi på kakaofrugtens bønner, (og jeg kan stadig ikke lide dem). Vi så også, hvordan man laver chokolade og lærte en masse om det. Vidste I f.eks. at kakaofrugter også kan blive pink og lilla? På turen så vi aber og Costa Ricas største edderkop, som også er verdens farligste edderkop – Bananaspideren. Vi så også en jorbærfrø og en hel masse dovendyr.
Julies dagbog 29.10.2019
29/10/2019
Kære dagbog.
Efter at vi havde set vulkanen, skulle vi sove på hotellet en nat mere. Hotellets ejer er rigtig sød, og mig og hans søde hund blev bedste venner. Dagen efter kørte vi en 5 timers lang køretur over til et slags sommerhus, der ligger så tæt på en smuk, men vild strand, at vi bare skal gå over en grusvej og så er vi der. Her har vi indtil videre bare har slappet af og lavet skole, men på et tidspunkt skal vi på en chokoladetur, og måske se en national park med en lækker strand.
Når jeg laver skole, øver jeg for det meste blindskrift, matematik og så skriver jeg dagbog.
Julies dagbog 25.10.2019
25/10/2019
Kære dagbog.
I dag kørte vi over til et andet hotel, hvor vi har udsigt til en flot vulkan, som hedder Arenal. For ca. 10 år siden, spyttede den tit lava ud, men det gør den ikke mere. Da vi var var kommet frem, kørte vi videre til et sted, hvor der er mange hængebroer. Der gik vi 3,6 km.
I går havde vi rejst i 100 dage. Det skulle fejres med lækker mad og en smoothie på en god pizzarestaurant. Så har vi også spillet spil, lavet skole og en masse andre ting.
I forgårs var vi henne ved et internat, hvor de passer dyr, som har været ulovlige kæledyr eller har slået sig. Der havde de bl.a. en papegøje der var en blanding af en rød papegøje og en grøn papegøje, så papegøjen var helt regnbuefarvet. Da vi var færdige med at se dyrene, skar vi frugt, og fodrede dyrene. Det var sjovt.
På hjemturen kørte vi forbi en god restaurant, hvor vi spiste frokost. Der fik jeg chicken rice. Det får jeg tit, men det smager bare så godt!
Julies dagbog 22.10.2019
22/10/2019
Kære dagbog.
Jeg har slet ikke haft tid til at skrive. Bl.a. fordi Sarah, min veninde, og hendes mor Susanne kom her til Costa Rica, for at besøge os.
Den 02/07/2019 kørte vi over til et rigtig fedt hotel, hvor man har en lille hytte, og så er der også restaurant og en god svømmingpool, der er formet som en skildpadde. Fra poolen er der udsigt til havet. Der er der enormt store bølger. Der er små stier hen til husene med en masse planter og dyr ved siden af.
De første to dage var vi bare ved hotellet og hyggede os. Men den første dag vågnede Sarah og Susanne kl. ca. 4 om natten. Jeg vågner meget meget let, når det er ved at være morgen. Så jeg vågnede selvfølgelig også da de vågnede. Susanne sagde, at vi lige skulle prøve at falde i søvn i en halv time, men vi var alle sammen lysvågne, så det kunne vi ikke. Til sidst stod vi alle tre op og gik en tur. Først gik vi ned langs stranden og da vi kom tilbage så Susanne en abe ved vores hotel. Vi gik tættere på og så at der var sygt mange aber. Jeg er sikker på, at der var over 25 aber. Det føltes som om vi var omringet, og det var virkelig sjovt. Vi gik efter en vagt med 2 bananer i hånden. Han gav os mange gange et stykke af bananen og så fodrede vi aberne. Man skulle bare have flad hånd og så kunne man mærke når de tog bananen. Hende der ejer hotellet, elsker skildpadder. Hun køber skildpadde-æg, graver dem ned, og så når de er klar til at komme ud i havet hjælper hun dem ud i havet. Og selvfølgelig ville vi gerne se det, så vi så nogle små baby-havskildpadder kæmpe sig ud i vandet. Det har jeg altid drømt om, så det var mega fedt. Nu har vi set skildpadder kæmpe sig ud i vandet 3-4 gange, og så har vi også set skildpadder kæmpe sig op af deres hul og så har vi set skildpadde-æg blive gravet ned. Et skildpadde-æg ligner rigtig meget en bordtennisbold og ægget kan meget let få buler, for det er nemlig blødere end de fleste andre æg.
Den morgen blev den bedste morgen på hele rejsen!
Den 3. dag vi var sammen, skulle vi hen til en jungle (det er en nationalpark) Vi gik en time rundt sammen med en rigtig god guide. I junglen er der grønt over alt. Nogle af planterne er meget giftige og dyrene gemmer sig rigtig godt. Vi så dovendyr, aber, et giftigt insekt, flere insekter, noget der mindede rigtig meget om en Kamilion, røde krabber, verdens bedst kamufleret fugl og andre dyr, men jeg ikke kan huske de hed eller var. Da vi var færdige med at se dyr, tog vi ned på en hvid-sandet strand med store bølger (stranden er inde i nationalparken). Bagefter var vi ude at spise på en god restaurant. Inde på restauranten er der en meget gammel flyvemaskine. Det er lidt svært at forklare, hvordan der så ud. Restauranten var ligesom delt op i 2 pga. flyvemaskinen.
Et par dage efter tog vi på hvalsafari. Vi tog med en båd med 2 rutsjebaner, hvor vi skulle se hvaler og så kunne man bade bagefter. Desværre så vi ingen hvaler og Sarah, min mor og jeg blev meget søsyge. Det var ikke nogen succes.
Tæt på hotellet var der en jungle som vi så. I junglen var der en masse hængebroer, som lignede at de ville falde sammen, når man trådte ud på dem. Det gjorde de heldigvis ikke. Der var nærmest ingen mennesker og så var der så mudret at Jacob og jeg faldt.
Lidt efter kørte vi hen til et andet hotel. Der skulle vi kun være i 2 dage. Hotellet var fedt, men morgenmaden var ikke lige den bedste. Der var vi ude at se et vandfald.
Da vi havde været på hotellet i 2 dage, kørte vi videre til et andet hotel, hvor Sarah og Susanne skulle sove i et slags luksus-telt, og hvor vi fik besøg af en kæmpe myreflok, der bider så hårdt at det gør meget ondt… Det startede med at der var rigtig mange myre uden for vores hus, men da jeg så lidt senere skulle ind for at aflevere noget, var de kommet ind i huset! De var overalt på gulvet de var på vej op ad trapperne og på terrassen var der også myrer op ad væggene. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke havde overlevet, hvis ikke min far og Lærke kom. Min far sagde det til personalet på hotellet og de sagde: ”det gør ikke noget, de dræber bare alle insekterne og så går de igen”. Men det passede vist ikke helt for efter de var gået var der stadig en karkelak og den gigantiske store edderkop som man får en byld eller noget i den stil, som skal skæres af, hvis den bidder.
På hotellet er der ikke menukort så de man ved aldrig, hvad man skal have at spise. Det er et vegetarhotel så man får mange grønsager. Til aftensmad fik vi altid en suppe til forret og fisk eller sådan noget til hovedret og så dessert.
Mens vi var på ”Myrehotellet” skulle vi igen ind og se en jungle. Ham der tog os med, var rigtig sød og god. Det var ikke kun dyrene der gjorde turen spændene og sjov. Vi skulle nemlig også gå igennem floder/åer, kravle på glatte sten og bade i et mega flot vandfald. Det var en rigtig god tur. På turen så vi mange aber, tukaner, papegøjer og mange andre spændene dyr. Men de fleste havde vi allerede set henne på ”Myrehotellet”.
En af dagene gik Susanne, Sarah min mor og jeg op kl. tidligt for at se dyr. Vi så en masse papegøjer, tukaner, aber og en rødøjet løvfrø, som hoppede op på mig og Susanne! Da den hoppede op på mig, ville jeg egentlig bare tage en god video, men så hoppede den lige pludselig op på min telefon så jeg smed min telefon. Jeg blev virkelig forskrækket, men det er da et sjovt minde. Da frøen hoppede op på Susanne, landede den på hendes hånd, og den var lidt svær at få af, så hun rystede hånden og desværre røg den op på Sarahs arm, men faldt ned med det samme bag efter. Den frø fik vist ikke en god morgen, men det var virkelig ikke med vilje…
Da vi var færdige med det hotel, kørte vi over til et lækkert hotel, hvor vi har zip-linet og lært at surfe. Det var mega fedt at zip-line. Det synes Jacob, Sarah og jeg i hvert fald, men jeg ved ikke helt, hvad min mor og Susanne synes om det. Zip-line går ud på, at man hænger i en slags snor med sit ”sidde-udstyr”, og så har man handsker og hjelm på. Den ene hånd har man på den der slags tykke snor, og hvis ham der tager imod en viser, at man skal trække lidt ned i snoren for at bremse gør man det og, hvis han viser at man ikke skal bremse gør man det ikke. Hvis man har for lidt fart på og standser midt på snoren, skal man vende sig om og trække sig hen til træet. Det prøvede jeg 3 gange.
Dagen efter zip-line var sidste dag med Sarah og Susanne. Øv. Dagen efter sagde vi farvel til dem ved lufthavnen og kørte videre til det hotel vi er på nu.
Julies dagbog 1.10.2019
27/09/2019
Kære dagbog.
I dag har vi været i Quepos. Det var hyggeligt, men det var meget varmt derinde. Vi startede med at gå ned mod en havn. På vej derned kom vi forbi en legeplads. På havnen var der et rigtig fint område, med lidt butikker og et par restauranter og cafeer. Der var bl.a. en isbutik og et pizzeria. Jeg skal helt klart smage den is, der var i is-butikken. Det så virkelig godt ud, og der var også noget mælkefri is (jeg kan jo ikke tåle mælk). Nå, men forenden af butikkerne og restauranterne var havnen. Jeg kunne se, at der var fisk i vandet, og så var der også leguaner alle vegne. I dag har jeg også set mange papegøjer. Jeg elsker at se dyr. Det er noget af det bedste, når man er ude og rejse (sammen med at bade selvfølgelig). Da vi kom tilbage til ”midtbyen”, fik vi en smoothie. Smoothie er nogle af de bedste drinks man kan få! Derefter gik vi lidt rundt og ind i nogle butikker. Butikkerne er virkelig små. Man magter næsten ikke at kigge efter noget, fordi det hele ser så rodet ud. Det ser nok rodet ud, fordi der er rigtig meget tøj og mange ting, i et lille rum.
Da vi var færdige inde i byen, kørte vi hjem, spiste frokost og så hoppede vi i poolen. Derefter lavede vi skole. Det regnede rigtig, rigtig meget. Det lynede og tordnede også, så nogle gange lyste himlen næsten helt op.
Julies dagbog 27.9.2019
27/09/2019
Kære dagbog.
Vi har oplevet mange ting, så jeg har ikke haft tid til at skrive dagbog i lang tid. Vi har bl.a. været i Zion National Park. Der var vi i to dage.
Vi ankom til Zion National Park fra en lille campingplads, hvor vi havde holdt min kusine Marie Rosas og min lillesøster Lærkes fødselsdag. De har ikke fødselsdag på samme dag, men Lærke havde fødselsdag den 19. august og Marie har den 28. september. Der er vi ikke sammen så derfor fejrede vi deres fødselsdag.
Men Zion Nationalpark var ikke noget særligt. Det troede jeg i hvert fald, da vi havde gået et par timer den første dag. Jeg tror ikke jeg synes, at man kunne se det ordentlig, selvom vi var rigtig tæt på. Det kunne også være, at det var fordi man ikke kunne se det ovenfra. Men mit humør blev meget bedre, da vi så en RIGTIG stor og behårede edderkop, der kravlede rundt. Den var sjov at se. Jeg havde faktisk forventet at se nogle der var endnu større, men jeg har det helt fint med, at de ikke er større end den vi så i går.
Da vi havde spist aftensmad, fik jeg at vide, at vi havde danske naboer. Dem skulle jeg selvfølgelig have en rigtig god snak med, og det fik jeg såmænd også. De var rigtig søde og meget interesseret i vores rejse. De rejste seks en halv uge rundt i USA i autocamper, og havde to drenge på fem og elleve og en pige på ni.
Da vi gik en anden rute den sidste dag, så jeg en RIGTIG stor bille. Jeg var bare gået lidt i forvejen for at drikke noget vand, men så så jeg pludselig en stor bille, der lå på ryggen og ikke kunne komme om på maven, fordi den var så tyk. Da den endelig havde kæmpet sig om på maven, begyndte den at kravle opad mod de grønne planter, men faldt ned på ryggen igen og landede præcis det samme sted som før og måtte begynde forfra. Det var underholdende.
Den rute vi gik, da vi så billen, var meget flottere end den vi gik den første dag. Der var noget der mindede meget om et rigtig tyndt og lille vandfald. Desværre var den sidste del af stien lukket pga., at der havde været storm, og så var der faldet klippestykker ned. Men alligevel var der to personer, der gik forbi hegnet og op på klippestykkerne og videre ind til den sidste del af stien. Det synes jeg var rigtig dumt og meget respektløst.
Da vi havde set Zion Nationalpark, kørte vi til Las Vegas. Las Vegas er vågen hele dagen og hele natten. Der var fedt i Las Vegas, men der er musik ALLE steder, og letpåklædte mennesker går rundt og tjener penge på at være med på billeder. Og så er jeg heller ikke så meget for alt det blinkene lys og larm. I Las Vegas kører de heller ikke særlig godt, men de kører meget bedre end dem i New York, og det er jo altid noget. ,,Det var meget anderledes at se Las Vegas, når man kun har set nationalparker. Men ellers mindede det meget om New York City. Der er mange mennesker og meget lys.
Da vi var færdige med Las Vegas, kørte vi over til Death Valley. Det hedder Death Valley, fordi det er det varmeste sted i USA. Der var engang 94 grader på jordoverfladen. I Death Valley går man ikke rundt på stier, men kører bare rundt i sit køretøj, og så kan man holde ind nogle steder. Jeg synes, at Death Valley ligner en sandørken med en masse sandbjerge. Jeg kørte sammen med min kusine Marie, min kusine Alma, min tante Christina og min onkel Anders. Det var hyggeligt. Jeg har mest siddet sammen med mine kusiner. Både i vores autocamper og i deres.
Vi har også set Mariposa Grove i Yosemite Nationalpark. Det er en nationalpark med en masse store træer. I et af træerne stod der, at der kan køre en bil igennem. Men det kan der i hvert fald ikke. Ja det kan godt være, at der kan komme en lille golfbil igennem, men ikke en normal bil. Ellers var det fint at se, men jeg kan bedre lide alle de andre nationalparker vi har set.
Lidt tid efter skulle vi sige farvel til de andre, men Christina, Marie min mor og jeg nåede lige at tage på en lidt lang shoppetur. Min far og min onkel sagde, da vi kom hjem, at det tog ca. fire en halv time. Men det var virkelig hyggeligt, og det var et rigtig godt og stort outlet. Da vi endelig kom hjem, skulle mine forældre pakke og dagen efter skulle vi sige farvel til min onkel, tante, fætter og mine to kusiner. Da de kørte afsted, savnede jeg dem allerede.
To dage efter skulle vi rejse til Costa Rica så jeg blev vækket allerede kl. halv fem om morgenen, fordi vi skulle med en bus kl. fem. Så fløj vi med et fly kl. otte om morgenen. Flyveturen varede fire og en halv time, men det var kun den første flyvetur. Da vi var færdige med den, skulle vi med et andet fly, der varede fire timer. Da vi endelig nåede frem, tog vi en taxi og kørte hen til et hotel tæt på. Dagen efter kørte vi ca. to en halv time hen til sådan nogle slags små huse. Det er et rigtig dejligt sted med både pool og restaurant (desværre tager det rigtig lang tid at lave maden og vi får det ikke på samme tid). Der er også en strand tæt på og den ser god ud. I Costa Rica burde det regne rigtig voldsomt ca. to timer om dagen. Jeg har allerede set mange dyr her i Costa Rica. Udover alle de dyr der er indhegnet, som køer og heste, har jeg set seks papegøjer, firben, høns der går i vejkanten og RIGTIG mange ørne.
Julies dagbog 16.9.2019
16/09/2019
Kære dagbog.
I forgårs kørte vi hen til en anden campingplads, der lå 3-4 timer væk. Hjemme i Danmark synes jeg, at 2 timer var meget, men her synes jeg at 3-4 timer er helt fint. Men jeg er for resten lige vågnet. Der er altid så koldt her i autocamperen, når man vågner. Da jeg vågnede, var der kun 13 grader. I går var der kun 11 grader, da jeg vågnede.
I går så vi Bryce Canyon. Vi startede med at køre lidt tid efter, vi havde spist morgenmad. Der var virkelig flot i Bryce Canyon. Vi startede med at se det ovenfra, og så gik vi hen på nogle stier, som førte os ind i Bryce Canyon, så vi så det hele nedenfra. Det var endnu mere fantastisk. Det er lidt svært og forklare, hvordan det så ud nedenfra. Man var bare meget tættere på det. Jeg tror faktisk at Bryce Canyon er på 1. pladsen af alle de ting jeg har set her på rejsen. Vi spiste også aftensmad dernede. Der var en rigtig lækker buffet og det smagte rigtig godt.
Da vi var færdige med at spise kørte vi over til en anden campingplads. På turen så jeg mindst 8 døde hjorte og mindst 5 levende. De levende var på vej hjem, og de døde var blevet ramt af en bil.
Da vi ankom var der helt mørkt udenfor. Der var ikke nogen medarbejdere på arbejde, så vi var nødt til selv at finde en plads, og så måtte vi betale den næste dag (som er i dag).
Julies dagbog 13.9.2019
13/09/2019
Kære dagbog.
I dag havde jeg sat min telefon til at ringe kl. 06:10 fordi min tante, mor og jeg skulle op og se solopgangen. Min telefon ringede og min mor vågnede også og sagde at kl. kun var 05:10, (for det stod der på min fars telefon), så vi godt kunne godt sove en time mere. Der blev jeg lidt forvirret, fordi der på min telefon stod, at kl. var 06:10. Det sagde jeg så til min mor, og vi endte med at gøre os klar. Da vi så kom ud ventede vi på min tante. Jeg lyttede for at høre om der var nogle der var vågne derinde, men hørte først ikke noget. Men så lidt efter rumsterede der meget rundt derinde, og det viste sig, at min tante også troede, at kl. kun var 05:10. Men da hun hørte os komme ud af vores autocamper, skyndte hun sig at gøre sig klar.
Solopgangen var flot, og det var hyggeligt at sidde at drikke te sammen med min mor og tante. Min far og min lillesøster Lærke kom også lidt senere. Noget tid efter, da vi havde spist morgenmad, kørte vi først hen til en stor dæmning, og derefter kørte vi over for at handle ind. Da vi var færdige med at handle ind, fandt vi et pizzaria, hvor vi spiste frokost. Det smagte rigtig godt. Bagefter kørte vi over til Horseshoe Bend.
Imens vi kørte, fløj toiletdøren op og en blomkål faldt ned på gulvet. Det har vi prøvet nogle gange før. Vores køleskabsdør gik engang også op, og mad røg ud af det. Men det var slet ikke så slemt, som da mange af tallerkenerne røg ud af min tante og onkels autocamper. Men det var fedt at se Horseshoe Bend. Det er en klippe inde i midten og så løber der vand rundt om, så det ligner en hestesko. Vi gik ca. to km. ned ad en sti. Der var ca. 36 grader, så det var ret varmt at gå, fordi der var ikke noget skygge nogen steder. Der var ET sted, hvor der var hegn, og så var der bare klipper uden hegn rundt om. På klipperne sad der nogen japanere og tog billeder. Jeg tror snart, at billeder betyder alting for dem, fordi de sad nogle meget farlige steder. Men det var hyggeligt at gå turen ned til Horseshoe Bend, og som sagt var det også rigtig flot.
Bagefter tog vi ned på stranden, som faktisk er ned til en sø, men med sand foran så jeg ville kalde det en strand. Det er det bedste sted jeg har badet her på rejsen. Vandet er nemlig ikke så koldt, og det er ikke saltvand så det gør ikke ligeså ondt hvis man får det i næsen. Så spiste vi nudler til aftensmad og lavede film aften med lidt slik og noget popcorn. Det var hyggeligt selvom vi ikke så så meget af filmen fordi vi kun kunne se filmen på min onkels telefon.
Jeg kan godt lide sådan nogle dage som den her. Først ser man noget flot eller spændene, og når man så kommer hjem kan man bade og slappe af.
Julies dagbog 12.9.2019
12/09/2019
Kære dagbog.
Her på det sidste har vi kørt i autocamper med min farmor, onkel, tante, fætter og mine to kusiner. Dem skal vi også være sammen med til jul og nytår, som vi holder på Fiji. Min onkel, tante, fætter og mine to kusiner er også ude og rejse i ca. et år.
Vi kører rundt i USA og ser rigtig mange ting. Det er fedt at se ting, men det bliver også fedt at slappe af, når vi kommer til Costa Rica. Min onkel og tante og mine kusiner og fætter siger der er rigtig varmt, men at der er en meget høj fugtighed. Man bliver nok lidt træt af det, men det bliver nok godt for mine læber for de har vist aldrig været lige så tørre som de er nu.
Vi har været i Grand Canyon, og i dag har vi også været i Monument Valley. Der var rigtig flot i begge nationalparker, men jeg synes nu bedst om Monument Valley. Den havde nogle rigtig flotte røde klipper, som havde alle mulige formationer. Det synes jeg var rigtig flot.
Vi fik en køretur i en bil, hvor der ikke var nogle vinduer der, hvor vi sad. Ham der kørte os, kørte nogle gange rigtig hurtigt så der blæste utroligt meget. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har kørt i nogen transport, hvor der blæste så meget. Men det var kun sjovt. Og Jacob min storebror havde en rigtig sjov frisure, da vi var færdige. Derefter kørte vi tre til fire timer over til en campingplads, hvor vi holder midt på stranden. Der badede vi også og det var rigtig dejligt. Da vi var færdige med at bade, var der en utrolig flot himmel. På den ene halvdel var solen ved at gå ned, (men man kunne ikke se den fordi der var bjerge foran), og på den anden halvdel var der en blå-lilla himmel med en klar måne på. Månen lignede fuldstændig en fuldmåne, men det var den ikke helt.
Det endte med at blive en rigtig god dag.
