Fredag den 11. juli siger vi farvel til Aarhus og goddag til vores store eventyr og et år ud i verden.
Efter en lidt travl slutspurt er huset i Åbyhøj overdraget i gode hænder hos Trine og Kenneth og deres søde børn. Vi puster ud hos farmor på havnen, og så er der afgang.
Første etape er en af de korte. For hvilket bedre sted at starte en jordomrejse end Odense? Vi sejler på åen og spiser is med morfar og Hannemor.
Senere går turen til hotel mormor og Henning i Ringsted og fætter Christians fødselsdag. Vi hygger med familien mens sommerfuglene i maven vokser. For på onsdag den 17. juli går det for alvor løs med fly fra Kastrup til JFK i New York.
Vi glæder os!
Liv Liæker
17 jul 2019Ønsker jer god afrejse! Seje forældre og seje børn altså!
Katja
20 jul 2019Jeg følger helt sikker med Eva. Jeg er fuld af beundring, misundelse og glæde på jeres vegn over at gøre det sammen som familie 🙂