Blog

Men det er som om Danmark ikke rigtigt ville slippe os. Vi fik sagt farvel til familien på Ringsted station og fandt nogle pladser i toget. Dog ikke de forhåndsbookede, da vores pladsnumre tilsyneladende ikke eksisterede i det tog. Men det betød ingenting, der var plads nok til os alligevel.

Da vi nåede Høje Taastrup ville toget ikke længere på grund af noget manglende kørestrøm. Heller ikke noget problem – vi fandt et S-tog til hovedbanen og Øresundstoget videre til Kastrup, og vi var i god tid.

 

I lufthavnen kunne Eva i første omgang ikke tjekkes ind, men med lidt hjælp blev det også løst. I gaten blev hun udtaget til ekstra sikkerhedskontrol men slap for yderligere tiltale.

 

I flyet fik vi pladser langt fra hinanden. Jacob og jeg håbede til det sidste at vi var blevet opgraderet til business class, da vi havde fået pladser på 8. række. Men det var monkey som alle de andre. Man får hvad man betaler for. Eva og pigerne var placeret ca. 30 rækker længere bagude. Lidt besværligt når man rejser som familie, men heller ikke noget rigtigt problem.

 

Da vi nærmede os New York begyndte det at blive træls. Pga uvejr i JFK blev flyet omdirigeret til Boston, hvor vi landede omkring kl. 22. Herefter ventede vi et par timer i flyet, vistnok i håb om at kunne flyve videre hvis uvejret skulle klare op. Det skete ikke, så vi blev sat af i Boston lufthavn. Her fik vi at vide, at man arbejdede på højtryk på at indsætte busser til New York, så folk kunne komme videre.

Fint nok, Norwegian er jo ikke herre over vejret, så vi satte os pænt til at vente sammen med de ca 250 andre passagerer. Efter yderligere et par timer kom der pludselig bevægelse i folkemængden, da der var givet besked om at busserne var klar. Alle gik udenfor og spejdede forventningsfulde ud over parkeringsanlægget, men intet skete. Der gik vel en time før der kom én lille bus som de nærmeste heldige passagerer mosede sig ind i. Bussen kørte, og vi andre rettede blikket mod det sted hvor bussen var kommet fra i forventning om at de næste måtte være lige om hjørnet.  Men trods adskillige forsikringer om det modsatte fra personalet, kom der aldrig flere busser, og 200 passagerer stod frustrerede tilbage kl. halv fem om morgenen.  Vi besluttede os for at tage en taxi og på samme tid råbte en af de andre rejsende ud til alle, at der kom ikke flere busser, da Norwegians creditkort ikke havde dækning og busselskabet derfor ikke ville tage opgaven. Først der fik vi besked fra personalet om, at det var rigtigt og at den eneste måde at komme videre på var selv at arrangere noget. 

Vi endte med en 900$ taxitur til vores airbnb lejlighed tæt på Manhattan, hvor vi ankom kl. 9 torsdag morgen. Næsten 12 timer efter at skulle være landet i JFK.

Men nu er vi her ! Humøret er i top, og efter at have sundet os en dag glæder vi os til at se New York:-)