Nu er vi landet i sommerhuset i Keansburg, et virkelig hyggeligt sommerhus, hvor der er plads til at være os. Huset er enkelt, men personligt indrettet med sine finurligheder, bl.a. står der en creepy lille dame uden ansigt ved foden af en af lamperne, se billede. Men her er også spil, masser af mad, som vi dog ikke kaster os over, plads og aircondition i alle vigtige rum. Vi har 3 soveværelser, et pænt og veludstyret køkken med spiseplads, badeværelse og stue. Lige hvad vi skal bruge. Bag en skabsvæg gemmer sig også en vaskemaskine og så har vi fået en have. Mest af alt er vi glade for spisebordet. I lejligheden i Union City var der ikke mulighed for at sidde omkring et bord og vi har fået øje på, at det faktisk er omkring bordet, at vi som familie får vendt og drejet alting (i øvrigt fuldstændig ligesom på min arbejdsplads, hvor vi efter udflytningen til AUH, har været nødt til at holde ugentlige møder, fordi der ikke længere var et sted, hvor alle var tilstede, både fysisk og mentalt på samme tid). I vores familie er det så spisebordet, hvor man kan fange alles opmærksomhed. Det føles også godt at få fyldt køleskabet med vores egne varer og skønt at kunne tilberede sin egen mad. Det bliver spændende om det bliver mega godt med en autocamper eller om det bliver lejligheden i Union City på hjul…
Vi bor MEGET tæt på stranden, som er en skøn gul sandstrand med udsigt mod New York. Vi gik en lang tur i dag langs stranden og lyset var fantastisk smukt og farverne på stranden var virkelig lækre og vi havde den stort set for os selv. Det eneste negative var det skrald, som man også finder på de danske strande, men det samlede Julie ivrigt op og puttede i skraldespanden. Thomas og børnene har været nede at bade og det bliver der nok mere af eftersom vejret skulle blive dejligt igen i løbet af i morgen. I morgen tager vi dog færgen til New York, kun 8 min kørsel herfra og får set noget af det vi ikke nåede.
Allerede nu oplever jeg at blive klogere på både mig selv og Danmark. Her er politiet meget mere synligt. Det forekommer os, at de er overalt og at de fleste har god tid. Når man kigger ind ad døren til hospitalerne ligner det mere hoteller, og der er mange af dem og mange forskellige ambulancer. Som i øvrigt også er i gang overalt i byen. Faktisk synes vejene at være præget af ambulancer, politibiler, brandbiler, taxier og de røde turistbusser. Herudover er de virkelig gode til at bruge grønt i bybilledet og jo mere af det jo mere charmerende fremstår de høje bygninger, men det er vi også blevet gode til derhjemme.
Mens vi er her i sommerhuset skal vi ellers mest lande og så skal vi få sat lidt struktur på, hvordan vores hverdag som rejsende skal være. Hvordan griber vi f.eks. klogest undervisningen an? Og hvordan skaber vi rammerne til dette? Hvad med skærmtid? Hvordan skaber vi en fornuftig balance mellem at skabe fri adgang til at kunne kommunikere frit med alle dem derhjemme og samtidig ikke komme ind i en vane med at gribe telefonen, hver gang der ikke sker noget. Hvad med balancen mellem til at være sammen og det at have brug for at være sig selv. Måske vi finder svar på noget og resten må vi blive klogere på undervejs. En lille øvelse for en, der gerne vil have styr på det hele fra start. Men samtidig sikkert meget sundt at måtte lægge kontrolgenet på hylden for en tid og have tillid til at vi løser tingene undervejs. Vi får se…😊
