Blog

Hvor Jasper, Banf, Columbia Icefields og Glacier National Parker var betagende smukke, slog Yellow Stone fuldstændig benene væk under mig. Måske mest af alt fordi landskabet er så anderledes fra, hvad jeg ellers har set og byder på så mange særlige naturfænomener. Samtidig temmelig skræmmende, at der i den grad er liv i supervulkanen som ligger under området, hvilket ses ved at området er i konstant forandring.

Jeg var så begejstret, at jeg efter den første dag følte mig helt lykkelig, da jeg lå i min seng efter en spændende, flot, fantastisk dag med mine allerbedste. Synes humøret havde været højt fra morgenstunden, til trods for at den morgenmad hotellet bød på, bestod af, at man kunne fylde en pose med muffins, muslibarer og juice (eller måske netop derfor😊). Lykkelig over, at vi bor på så smuk en planet, som viser sig fra sin smukkeste side, lykkelig over at have muligheden for at opleve den med min familie og lykkelig over muligheden for at kunne tage på dette eventyr. Er på ingen måde i tvivl om, at det var rigtigt og vigtigt at prioriterer denne rejse. 

Jeg synes jeg er hurtig til at omstille mig, men der er ingen tvivl om, at jeg har kæmpet lidt med at skulle slippe kontrollen og slippe ud af min vante tankegang og slappe helt af og bare være. Tiden inden rejsen var hektisk og fuld af mange bekymringer. De er nu forduftet, og alt det praktiske har vi taget os af. Det er som om, at vi har holdt ferie, og først nu mærkes, at vi har forladt hverdagen hjemme i Danmark, og at dette er vores hverdag i de næste mange måneder. Jeg nyder, at vi har god tid sammen, nyder at have stille morgener og ikke have alle de deadlines, som man jo har i hverdagen derhjemme. Det er skønt ikke at skulle forholde sig det store til, hvad klokken er og ikke stresse over, hvis vi kommer for sent i seng eller alle de mange ting, der skal gøres og passes derhjemme.

Jeg lader mig inspirere af, hvordan andre vælger at leve deres liv. Er der noget jeg kan tage med mig, noget som kan gøre tingene lettere, sjovere eller mere værdifuldt derhjemme. Mærke efter, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt for mig og os som familie. Det er helt tydeligt at børnene elsker det uformelle, afslappede og sociale, som vores canadiske familier er så gode til, og jeg kan mærke, at også jeg trives godt i dette. Samtidig er det værd at huske, at det billede vi får af familien, naturligvis også er farvet af, at vi er på besøg. 

Livet er både meget ens i Danmark, Canada og USA, men samtidig også meget forskelligt. Jeg elsker, at Danmark har så lang en historie, at vi har de smukke gamle bygninger, og at der er noget der hedder byplanlægning i Aarhus, der gør, at vi holder byen smuk. Der er mange byer her, som ikke har nogen særlig bymidte eller som ikke har megen charme. Vi har dog også besøgt hyggelige byer på vores vej, men indtil nu er der ingen, der kan det samme som de danske byer med hyggelige gågader. Vi har snakket om, hvordan livet er de steder vi kommer, hvilke vilkår man har der, og hvordan virkeligheden ser ud hjemme i Danmark. Lærerigt for både store og små. 

Vi bemærker de små og store forskelle. F.eks. er alt som bekendt større og på en eller anden måde mere muligt. De lader sig ikke begrænse af afstande, og de kan transportere alt tænkeligt og utænkeligt på deres pickups og lastbiler. De er i øvrigt heller ikke blege for at trække deres pickups bag på deres kæmpestore motorhomes. De har mindst 200 vogne på deres tog, som kører gennem bjergene og lastbilerne er kæmpestore og lastet med træ, metal, huse, maskiner, helikoptere og alt andet tænkeligt og utænkeligt og det samme gælder den ekstra trailer, som er spændt bagpå. Når de bygger huse, kan dette komme i helt færdige enheder, allerede installeret med køkken, bad, gulve mm, transporteret på ovenstående store lastbiler for derefter blot at sættes sammen. Bygger man til, er det lettere at løfte hele huset og bygge en etage nedenunder, hvorfor indgangen i mange tilfælde er på 1. sal. I USA har vi set resultatet af at have meget lave minimumslønninger. Det er overvældende at se, hvor mange der har et job, der må være aldeles uinspirerende. Vi har bl.a. oplevet, at én havde et job, som bestod i at købe parkeringsbilletter ved en bomautomat, en anden på en tankstation, som bare tilbød at vaske forruden. Derudover har vi i restauranter, fastfood kæder, supermarkeder, museer mm. oplevet et overdrevet antal ansatte, og mange af dem, ser aldeles umotiveret ud, forståeligt nok. I den østlige del af USA er vi blevet mødt med politi alle vegne. Selvom man måske savner, at de i Danmark var lidt mere på banen, var det her helt overdrevent. Man følte sig næsten under mistanke, bare ved at være tilstede. Dette er så ikke tilfældet i, hverken Canada eller staten Montana. Hvordan det ser ud på vestkysten får vi snart at se. 

I morgen skal vi mødes med Christina, Anders og børnene samt Gitte og køre i Motorhomes. Det glæder vi os til, men jeg er samtidig lidt spændt på, dels at køre sådan et stort køretøj, og dels på om børnene bliver mættet af nationalparker. Jeg håber, at vi kan holde gejsten oppe ved at krydre dagene med lidt andet indimellem. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget.  

/Eva